BroagerOst1

Gå til indhold

Hoved menu

Grønne områder

Info

Grønne områder:

Vedr. løbende vedligeholdelse af de grønne områder i
Grundejerforeningen Broager Øst

Gartneren skal påtage at vedligeholde de grønne områder ved stamveje, stier, legepladser og sportsplads tilhørende Grundejerforeningen Broager Øst (Farverløkke,  Pileløkke,  Højløkke,  og Bakkevænget) som skitseret på oversigtsillustrationen i henhold til de beskrevne betingelser.

§ 1  Definitioner:

Ved vækstperioden forstås i denne beskrivelse den periode, hvori græs vokser i et sådan omfang at græsslåning skønsmæssigt er påkrævet til almindelig god vedligeholdelse.
Ved år, året, årligt forstås kalenderåret d. 1 januar til 31 december.

§ 2  Arbejdets omfang:

Opgavebeskrivelse________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. Græsarealet markeret på oversigtsillustrationen slås én gang ugentlig i hele vækstperioden, første gang inden
   St. Bededag.
   Græsset skal slås til en gennemsnitshøjde på 4,5 cm og fremstå ensartet.
   Ligeledes skal det sikres at der slås til kant og hæk.

2. Græsset omkring træer samt ved og under legeredskaber, trimmes 4 gange årligt, første gang inden St. Bededag.

3. Løbende oprensning af området samt tømning af affaldsstativer, minimum 4 gange om året, samt efter behov i øvrigt.

4. Græskanter langs bede, fliser, fortovskanter samt stamveje afstikkes, 1 gang årligt inden St. Bededag.

5. Alle buske og træer i bede markeret med rødt på oversigtsillustrationen beskæres, 1 gang årligt i oktober måned.

6. Bede og buske oprenses, luges og kultiveres, 4 gange i vækstperioden, første gang inden St.  Bededag.

7. Ukrudt imellem kopsten på flisegangene, stamveje og græskanter bekæmpes løbende, mest mulig miljøvenligt i vækstperioden,
   første gang inden St. Bededag.

8. Sti markeret med lilla på oversigtsillustrationen slås 4 gange årligt, første gang inden St. Bededag.

9. Hækken imellem Højløkke og marken klippes (kun i bredden) 1 gang årligt i maj/juni måned.

10. Naturgræs-arealet på sportspladsen skal forblive uberørt. Der må kun foretages indgreb efter forudgående aftale med formanden.

Det påhviler Gartneren at bortskaffe haveaffald i fornødent omfang. Haveaffaldet skal køres til genbrugsstationen eller på anden lovlig vis bortskaffes fra Grundejerforeningens område.

Gartneren skal i rimelig omfang imødekomme henstillinger fra Grundejerforeningens formand, vedrørende arbejdets udførelse i almindelighed.

Ændringer i arbejdets omfang og art, for hvilket der ønskes særskilt honorering, kan kun kræves betalt såfremt det er skrifteligt aftalt på forhånd.

§ 3   Misligholdelse:

Opgaverne som beskrevet ovenfor skal udføres loyalt, forsvarligt og i overensstemmelse med vejledende retningslinjer for god skik og brug på anlægsgartnerområdet. Såfremt vejret forhindrer udførelsen af én eller flere opgaver rettidigt, er gartneren forpligtet til at underrette formanden straks og der skal ikke ske betaling herfor. I tilfælde af gartnerens misligholdelse af ovenfor stående, kan kontrakten af Grundejerforeningens bestyrelse med øjeblikkelig virkning ophæves. Kontrakten bortfalder da i sin helhed, og bestyrelsen er berettiget til at indgå aftale med anden Gartner/entreprenør om udførelse af vedligeholdelsesarbejdet resten af året. Er prisen herved højere end den i kontrakten aftalte, har grundejerforeningen krav på differenceerstatning herfor.
Er de beskrevne opgaver ikke udført tilfredstillende, kan Grundejerforeningen skriftligt kræve udbedring indenfor rimelig tid, imødekommes dette krav ikke inden 14 dage efter meddelelse herom er kommet frem til Gartneren, er Grundejerforeningen berettiget til at lade foretage udbedring ved anden Gartner/entreprenør, for leverandørens regning.

§ 4  Opsigelse og afregning:

Kontrakten er gældende til og med 2017, hvorefter den automatisk fortsætter et år ad gangen.
Grundejerforeningen kan opsige aftalen med en måneds varsel, dog tidligst til udgangen af 2017.
Gartneren kan til enhver tid opsige aftalen til udgangen af et kalenderår, dog tidligst til udgangen af 2017.

Derefter forhandles ny kontrakt inden udgangen af 2017 for det kommende år.

§ 5 Tvister:

Retsforholdet ifølge nærværende aftale og dens fortolkning afgøres efter dansk ret.

Såfremt der opstår uoverensstemmelser mellem parterne i forbindelse med nærværende aftale, skal hver af parterne gøre alle forsøg på at løse disse i mindelighed.

Hvis der efter denne forhandling stadig består uoverensstemmelser, kan hver af parterne indbringe sagen for en voldgiftsret nedsat efter reglerne for behandling af sager ved Det Danske Voldgifts-institut.



Grunejerforeningen Broager Øst
d. 1 februar 2015




.



.

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu